Praktisk Information
Forbered dig bedst muligt på din saunagus hos Dharma Sauna.
Det er vigtigt at være godt forberedt til en saunagus, fordi oplevelsen bliver både mere behagelig og sund, når kroppen er klar. Drikker man vand på forhånd, lytter til kroppens signaler og har de nødvendige ting med (som håndklæde, badetøj samt evt. saunahue), kan man nyde varmen fuldt ud, undgå ubehag og få det optimale udbytte af gusens afslappende og styrkende effekt.

Vigtige Helbredshensyn Ved Saunagus
De fleste raske, voksne mennesker har glæde af saunagus, men der er nogle forhold, du bør være opmærksom på, inden du booker:
Hvis du er syg: Har du feber, virus eller føler dig utilpas, skal du vente med at gå i sauna, til du er rask. Kroppen skal ikke belastes yderligere, og du undgår at smitte andre gæster.
Graviditet & fertilitet: Er du gravid, forsøger at blive det – eller er mand og ønsker god sædkvalitet – bør sauna undgås.
Særlige helbredstilstande: Har du hjertekarsygdomme, uregelmæssig hjerterytme, svingende blodtryk, kræftsygdom, nyreproblemer, sygdom i skjoldbruskkirtlen, har haft blodpropper, åreknuder eller en betændelsestilstand i huden, bør du tale med din læge, inden du deltager.
Alkohol: Du må aldrig deltage i saunagus, hvis du er påvirket af alkohol. Sauna øger risikoen for uregelmæssig hjerterytme og blodtryksfald – og det hjælper ikke med at forbrænde alkohol hurtigere.
👉 Er du i tvivl, anbefaler vi altid, at du rådfører dig med din læge, inden du booker.
Deltagelse på eget ansvar:
Deltagelse i saunagus hos Dharma Sauna sker under eget ansvar. Vi anbefaler, at du lytter til din krop og tager de nødvendige hensyn, da vi ikke kan påtage os ansvar for eventuelle helbredsmæssige gener i forbindelse med deltagelsen.

Forberedelse Til Din Saunagusoplevelse
For at få den bedste oplevelse hos Dharma Sauna, er det vigtigt at være godt forberedt.
Sørg for at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen, så du undgår dehydrering i saunaen
Medbring:
- 2 håndklæder
- Badetøj
- Evt. badekåbe og badetøfler
- Evt saunahue